BTEXT.FORKALKULATOR Brug af Foder-kalkulatoren: Foderkalkulatoren beregner næringsindholdet i foderblandinger som du selv gemmer. Alle fodermidler som du skal bruge skal være lagt ind i foderlisten * Vælg først foderemner * Angiv så blandingsforholdet for fodreemnerne Du kan enten angive et færdigt udregnet procentforhold, eller angive det forhold du ønsker at have af hvert fodermidel. Kalkulatoren regner om til procent! * Hvis du vil gemme foderblandingen i foderlisten bør du give den et eget navn * Angiv antal kilo du vil blande hvis du skal producere blandingen. * Papirudskriften giver dig en praktisk blandeseddel Når du er færdig bliver blandingen gemt som et" eget foder" med "egen analyse" og" egen pris". Programmet gemmer ikke information om foder-recepten. Udprint papirudskrift! Hvis du gemmer flere gange under samme blandingsnavn vil programmet kun huske den sidste blanding. ETEXT.FORKALKULATOR -Energi #Hesten får for lidt energi, og kan blive tynd. Ungheste får nedsat tilvækst og heste i træning/konkurrence yder ikke deres bedste. Tynde avlshopper kan få nedsat frugtbarhed. # #Tiltag: #Hø indeholder ca 0.5 fe ,kraftfoder ca 0.9 og soyaolie ca 2.8 foderenheder pr kg. Vurder resten af foderplanen inden du bestemmer hvilken fodertype du skal give mere af. #Hvis hesten arbejder og med denne fodring alligevel er i passende huld kan du have brugt for høj træningsintensitet. Vælg en lavere træningsintensitet. +Energi #Hesten får for meget energi. Den tager på i vægt og kan blive fed. Dette er særlig uheldigt for ungheste og heste i træning/konkurrence. # #Tiltag: #Hø indeholder ca 0.5 fe, kraftfoder ca 0.9 og soyaolje ca 2.8 foderenheder pr kg. Vurder resten af foderplanen inden du bestemmer hvilken fodertype du skal give mindre af. # #Hvis hesten trænes og med denne fodring alligevel er i for godt huld kan du have brugt for lav træningsintensitet. Vælg højere træningsintensitet. -Fordøjelig protein #For lidt protein giver unghesten reduceret udvikling og vækst, avlshopper nedsat fosterudvikling og mælkeproduktion, og konkurrenceheste reduceret muskelstyrke og præstationsevne. #Proteinmangel kan føre til reduceret appetit, svag muskulatur, utrivelig pels og dårlige hove. # #Tiltag: #Specielle proteinkilder er fiskeemel, soyaskrå og kraftfoderblandinger med højt protein-indhold (se brugervejledning til PC-Horse). Tidlig slået kløverholdigt hø og ungt gødsket græs er også gode proteinkilder. +Fordøjeligt protein #Unødvendig og dyrt. Kan være uheldig for ungheste, og føre til nedsat præstation hos konkurrenceheste. # #Tiltag: #Vælg kraftfoder med et lavere indhold af protein (se brugervejledning til PC-Horse), reducer brugen af proteinrige fodertyper som fiskemel, soyaskrå og tilskudsfoder. -Lysin #Hvis rationen indeholder tilstrækkeligt protein, men for lidt lysin viser dette at kvaliteten af proteinet er for dårlig. God proteinkvalitet er særlig vigtig til ungheste i vækst og til lakterende hopper. #Mangel fører til nedsat vækst og udvikling. # #Tiltag: #Gode lysinkilder er fiskemel og soyaskrå, samt smågrisefoder og andre proteinrige kraftfoderblandinger f.eks tilskudsfoderblandinger til heste. +Lysin #Dyrt og unødvendigt. Ekstra lysin bliver nedbrudt og anvendt til energi. Hesten kan kun opbygge muskler og andre væv når alle aminosyrene er tilstede samtidig og i afbalancerede mængder. # #Tiltag: #Vælg foder med mindre indhold af lysin, spar penge og reducer belastningen på hestens lever!. -Calcium #Calcium indgår i opbygningen af skelettet og er nødvendigt for normal funktion af musklerne og kroppens kirtler. #Specielt hos unghest kan calcium mangel medføre sygdom(bl. a. rakitis og ledproblemer) som følge af unormal skeletudvikling. # #Tiltag: #Gode calciumkilder er foderkridt,dicalciumfosfat, kløverhø, lucerne og de fleste kraftfoderblandinger (6-12 gram calcium/kg). Hø kan variere fra ca 1,5 til 5 gram/kg #Det kan svare sig at få analyseret grovfoderet, eller kræve analyse af sælger ved indkøb af store partier. #Analyser kan du få foretaget hos feks Steins laboratorium, Ladelund. +Calcium #Kan hos ungheste betyde unormal udvikling af knoglerne. For meget calcium reducerer optagelsen af zink. # #Tiltag: #Reducer brugen af calciumrigt tilskud som f.eks foderkridt og eventuelt mineralblandinger. Undersøg de mest calciumrige fodermidler i rationsvinduet! -Fosfor #Fosfor er vigtigt for opbygningen af skelettet og for energiomsætningen i alle celler i kroppen. Fosformangel giver unormal skeletudvikling. # #Tiltag: #Fosforrigt foder er hvedeklid, havre, byg og almindelige kraftfoderblandinger (5-8 gram/kg). Hø indeholder ca 2 gram fosfor/kg. Der findes særligt fosfor-rige mineralblandinger. +Fosfor #Hæmmer optagelsen af calcium og kan medføre sygdom som følge af unormal skeletudvikling. For meget fosfor kan også hæmme optagelsen af jern. # #Tiltag: #Reducer brugen af fosforrige fodertyper som f.eks hvedeklid. Undersøg fodertabellerne. -Magnesium #Magnesium er en igangsætter for mange enzymer, og er nødvendig for normal muskel- og nervefunktion. Magnesiummangel kan føre til kramper. # #Tiltag: #Gode magnesiumkilder er færdige foderblandinger og de fleste mineralblandinger til heste. +Magnesium #Normalt vil en moderat overdosering af magnesium ikke have nogen negative virkninger. # #Tiltag: Man bør alligevel tilstræbe at rationens indhold er i overensstemmelse med dyrets behov. -Calcium/Fosfor #Rationen indeholder for lidt calcium i forhold til fosfor, selvom calcium mængden i sig selv kan være acceptabel. Skeletsygdomme kan opstå, særligt hos ungheste. # #Tiltag: #Anvend calciumrige fodermidler som lucerne og foderkridt. Reducer mængden af fosforrigt foder som klid og diverse kornarter. #Pas på at totalt indhold af calcium og fosfor i rationen er tilfredsstillende. +Calcium/Fosfor #Rationen indeholder for meget calcium i forhold til fosfor, selvom calcium mængden kan være accseptabel i sig selv. # Skeletsygdomme kan opstå, særligt hos ungheste. # #Tiltag: #Reducer brugen af de calciumrige fodermidler som bl. a. lucerne og foderkridt. Pas på at totalt calcium og fosfor i rationen er tilfredsstillende. -Natrium #Natrium (Na) eller almindelig salt (NaCl). Salt indeholder 41% natrium. #Natriumbehovet varierer stærkt med den omgivende temperatur og hestens arbejde. Programmet angiver 40% mindre behov om vinteren (Oktober - April) end om sommeren. # #Avlshopper og ungheste bør kontinuerligt have adgang til en saltsliksten, eller til en mineralsten med højt saltindhold. # #Heste i hård træning kan have problemer med at regulere indtaget af salt. Disse typer af heste bør derfor gives afmålte mængder salt dagligt. # #Anbefalede mængder salt til heste i træning er om vinteren 5-6 gram pr 100 kg kropsvægt, og 6-10 gram om sommeren når hestene sveder mere. +Natrium #Natrium (Na) eller almindelig salt (NaCl). Salt indeholder 41% natrium. #Natriumbehovet varierer stærkt med den omgivende temperatur og hestens arbejde. Programmet angiver 40% mindre behov om vinteren (Oktober - April) end om sommeren. # #Husk at give hesten rigeligt med friskt vand hvis foderet indeholder mere natrium end der er behov for. # #Heste i hård træning kan have problemer med at regulere indtaget af salt. Disse typer af heste bør derfor gives afmålte mængder salt dagligt. # #Anbefalede mængder salt til heste i træning er om vinteren 5-6 gram per 100 kg kropsvægt, og mere (6-10 gram) om sommeren når hestene sveder mere. -Jern #Jern (Fe) er nødvendig for dannelse af røde blodlegemer og indgår også i vigtige enzymer i cellernes stofskifte. #Jernmangel fører til at dyrerne får blodmangel(anæmi) og har en dårlig ydeevne f. eks. i konkurrencer. # #Tiltag: #Almindeligt foder indeholder normalt nok jern til at dække hestens behov. Ekstra tilskud af jern findes i kraftfoderblandinger og tilskudsfoder til hest. +Jern #Jernoverskud (Fe) kan føre til at koncentrationen af zink i blod og lever går ned. Store doser af jerntilskud kan være skadelig, særlig for unge føl. # #Tiltag: #Reducer brugen af jernholdige tilskud. Vær særlig opmærksom hvis du bruger tilskudspræparater som ikke står i FODERPLAN-programmet. -Kobber #Kobber (Cu) spiller en vigtig rolle som del af enzymer som indgår ved syntese og vedligehold af elastisk bindevæv, ved mobilisering af jerndepoter og ved syntese af pigment. #Kobbermangel kan have betydning ved udvikling af osteochondrose og andre udviklingssygdomme i skelettet. # #Tiltag: #Gode kobberkilder er de fleste blandinger med tilskuds- og mineralblandinger til heste. +Kobber #Heste tåler moderate overdoseringer af kobber uden kendte negative effekter. Alligevel bør det tilstræbes at rationens kobberindhold er i overenstemmelse med hestens behov. # #Tiltag: #Undersøg om du kan reducere brugen af tilskudsfoder og andre fodertilskud -Mangan #Mangan (Mn) er vigtigt for omsætningen af kulhydrater og fedt i kroppen og ved dannelse af brusk i skelettet. Manganmangel antages derfor bla. at kunne føre til en fejlagtig udvikling af benene hos unge dyr. # #Tiltag: # Almindelige kraftfoderblandinger og mineralblandinger til heste er tilsat mangan. Godt hø er i almindelighed også en god mangankilde (40 - 140 mg/kg). +Mangan #Mangan overskud kan virke negativt på optagelsen af jern og calcium. # #Tiltag: #Reducer mængden af manganholdigt tilskudsfoder (Se i fodertabellene). -Zink #Zink er en vigtig del (aktiv gruppe) i flere enzymer. Zinkmangel er sat i forbindelse med udviklingslidelser i skelettet (f.eks osteochondrose) og reducerer hudens styrke og modstandskraft. # #Tiltag: #Giv almindeligt tilskudsfoder eller mineralfoderblandinger til heste. Disse er tilsat zink. +Zink #For meget zink (Zn) kan føre til nedsat udnyttelse af kobber og dermed give samme symptomer som ved kobbermangel (forstyrrelser i udviklingen af skelettet). # #Tiltag: #Reducer brugen af kobberholdige tilskudsfoder eller mineralblandinger. -Selen #Selen (Se) er en vigtig del af enzymet glutathion peroxydase som deltager i beskyttelsen af cellemembranerne. #Selenmangel kan føre til muskelsvind, svage føl som har vanskeligt ved, at die og synke, samt en række andre sygelige tilstande. #Jorden og foder dyrket i skandinavien er generelt selenfattig. Tilskud er som regel nødvendigt. # #Tiltag: #Selen er tilsat alle kraftfoderblandinger og alle mineralblandinger til heste. Check analyserne med FODERPLAN! +Selen #Selen er meget giftigt, og for store doser over længere tid kan være dødelige. # #Tiltag: #Reducer brugen af selenholdigt tilskudsfoder og mineralblandinger. -Cobolt #Cobolt (Co) er nødvendigt for dannelse af B12-vitamin. Græs på mager sandjord samt i kystområderne kan indeholde for lidt cobolt. # #Tiltag: #Cobolt er tilsat tilskudsfoderblandinger og mineralblandinger til heste. +Cobolt #Moderat overdosering af cobolt (Co) giver ingen kendte negative effekter. Man bør alligevel tilstræbe at rationens indhold af cobolt er i overenstemmelse med hestens behov. # #Tiltag: #Reducer brugen af coboltholdig kraftfoder, tilskudsfoder eller mineralfoder. -Jod #Jod (J) er vigtigt for dannelsen af hormoner som kontrollerer stofskiftet (tyroxiner). Jodmangel giver struma og nedsat stofskifte. #Føl fra hopper med jodmangel kan være svage eller døde ved fødslen. # #Tiltag: #Gode jodkilder er tang og tangmel, fuldfoderblandinger, tilskudsfoderblandinger samt mineralblandinger til hest +Jod #Overdosering med jod (J) kan hos drægtige hopper have skadelige effekt på fosteret, og føre til føl som er født svage eller dødfødte. # #Tiltag: #Reducer brugen af jodholdigt tilskudsfoder (f.eks tang og tangmel). Vær specielt opmærksom på naturpreparater som indeholder havalger. -Vitamin A #Vitamin A har betydning for normalt syn, for epitelcellene i huden og for nydannelse af knoglevæv. #Mangel kan føre til dårlig syn i mørke, løbende øjne, tør og afskallende hud, appetitløshed, nedsat vækst, lav drægtighed og generel svækkelse. # #Tiltag: #Færdige foderblandinger, mineral og vitaminblandinger indeholder i reglen tilstrækkeligt med vitamin A. Levertran og gulerødder er rige på vitaminet, det samme er grønt græs og nyslået velbjerget hø. +Vitamin A #Overdosering af A-vitamin over længere tid kan føre til en forgiftningstilstand med unormal knogledannelse, tab af hår og hud og andre unormale forhold. # #Tiltag: #Giv mindre tilskudsfoder som har et højt indhold af A-vitamin. Giv ikke hele den anbefalede mængde af både fuldfoderblanding ,tilskudsfoder og mineralblanding samtidig. #Giv ikke flere forskellige slags af vitaminrige fodertilskud samtidig uden at mængderne af hvert enkelt bliver reduceret. # -Vitamin D #Vitamin D er forstadiet til de hormoner som styrer calcium omsætningen i kroppen. #Mangel kan betyde unormal udvikling og vedligehold af skelettet, svag knogleudvikling, nedsat ædelyst og dårlig tilvækst. Muskulaturen bliver også svækket. # #Tiltag: #Vitamin D dannes i huden når hesten er ude i sollys. Soltørret hø, levertran, kraftfoderblandinger, tilskudsfoder og de fleste mineral-og vitaminblandinger er gode kilder af vitamin D. +Vitamin D #Overdosering af vitamin D giver forgiftningstilstande med unormal knogleudvikling, forkalkninger i blodårer, hjerte og andre organer, nyreskader, appetitløshed og stiv gang. # #Tiltag: #Giv mindre vitamin D-rigt tilskudsfoder. Giv ikke hele den anbefalede mængde af både kraftfoderblanding, tilskudsfoder og vitamintilskud samtidig. #Giv ikke flere slags tilskudsfoder samtidigt uden at reducere mængderne af hvert enkelt . Giv ikke tran hvis rationen allerede indeholder meget vitamin D. -Vitamin E #Vitamin E virker som antioxidant og beskytter bl.a. cellemembranerne. Vitaminet har til en vis grad samme funktion som selen. Mangel kan føre til ødelagt muskulatur (muskelsvind oa.), ukoordinerede bevægelser og lammelser. # #Tiltag: #Kraftfoderblandinger og mineral/vitamintilskud til heste er typisk tilsat vitamin E. Der findes også specielle fodertilskud med et højt indhold af vitamin E og selen. +Vitamin E #Moderat overdosering af vitamin E har ingen negative effekter, men altfor store mængder kan påvirke udnyttelsen af andre fedtopløselige vitaminer (A, D og K). # #Tiltag: #Giv mindre af tilskudsfoder mm som er tilsat vitamin E. -Vitamin B1 #B1 (Thiamin): Mikroberne i hestens stortarm danner under normale forhold nok B-vitaminer til at dække behovet. Ved rationer med meget kraftfoder og lidt stråfoder, og ved stærk træning eller stres øges behovet. Tilskud bør da gives. # #Tiltag: #Almindelige kraftfoderblandinger og vitamintilskud til heste er tilsat vitamin B1. Ølgær er også en udmærket B-vitamin kilde. +Vitamin B1 #B1 (Thiamin): Moderat overdosering av vitamin B1 giver ingen kendte negative effekter. Overdosering med ekstra tilskud gør rationen unødig dyr. # #Tiltag: Reducer brugen af tilskudsfoder. Spar penge! -Vitamin B2 #B2 (Riboflavin): Mikroberne i hestens stortarm danner under normale forhold nok B-vitaminer til at dække behovet. #Der ses en mindre vitaminproduktion ved brug af rationer med meget kraftfoder og lidt stråfoder, og ved hård træning eller stres. Tilskud bør da tildeles. # #Tiltag: #Almindelige kraftfoderblandinger og vitamintilskud til hest indeholder vitamin B1. Ølgær er også en udemærket B-vitamin kilde. +Vitamin B2 #B2 (Riboflavin): Moderat overdosering af vitamin B1 giver ingen kendte negative effekter. Overdosering med ekstra tilskud gør rationen unødigt dyr. #Tiltag: Reducer brugen af tilskudsfoder. Spar penge! -Vitamin B6 #B6 (Pyridoxin): Mikroberne i hestens stortarm danner under normale forhold nok B-vitaminer til at dække behovet. #Vi kan se en mindre vitaminproduktion ved brug af rationer med meget kraftfoder og lidt stråfoder, og ved hård træning eller stress. Tilskud bør da tildeles. # #Tiltag: #Almindelige kraftfoderblandinger og vitamintilskud til heste er tilsat vitamin B1. Ølgær er også en udemærket B-vitamin kilde. +Vitamin B6 #B6 (Pyridoxin): Moderat overdosering av vitamin B1 giver ingen kendte negative effekter. Overdosering med ekstra tilskud gør rationen unødigt dyr. # #Tiltag: #Reducer brugen af tilskudsfoder. Spar penge! -Vitamin B12 #B12 (Cyanocobolamin) dannes normalt i tilstrækkelige mængder i tarmen. B12 er afhængig af et hjælpestof (glykoprotein) fra mavesækken for at blive absorberet i tilstrækkelig mængde. Mavekatar kan give anemi pga. B12 mangel. # #Tiltag: #Giv tilskudsfoder tilsat B12. +Vitamin B12 #Overdosering med B12 (Cyanocobolamin) er ikke kendt under praktiske forhold. # #Tiltag: Ingen -Niacin #Vises ikke af programmet endnu # #Tiltag: Ekstra tilførsel +Niacin #Ikke aktuelt med overdosering af Niacin under almindelige betingelser # #Tiltag: Ingen -Folinsyre #Vises ikke af programmet endnu # #Tiltag: Ekstra tilførsel +Folinsyre #Ikke aktuelt med overdosering af Folinsyre under almindelige betingelser # #Tiltag: Ingen BTEXT.MORENUTRIENTS Kalium Vitamin C Biotin Kalium (K) Kalium mangel optræder meget sjældent hos planteædere. Selv om behovet for kalium til hest er kendt, har vi valgt at udelade kalium i programmet, fordi grovfoderet under praktiske forhold tilfører et stort overskud af kalium. Ved meget hård fysisk aktivitet (military over flere dage og andre harde konkurrencer) bliver det anbefalet at bruge elektrolyt- (mineral) blandinger med kalium. Melasse fra sukkerrør er en god kaliumkilde. Vitamin C Vitamin C behovet hos hesten er ikke defineret så godt som de andre vitaminer som er med i programmet. Selv om hesten normalt selv producerer den vitamin C mængde som er nødvendigt kan ældre heste have behov for ekstra tilskud. Vitamin C er ikke tilsat i alle danske tilskuds- og kraftfoderblandinger. Biotin Biotin er et af de vandopløselige B-vitaminer. På samme måde som for vitamin C findes der ikke nogen fast norm for biotin, og vitaminet er derfor ikke inkluderet i programmet. Normalt produceres tilstrækkelig med biotin af mikroberne i hestens tarmkanal. Biotin rapporteres at have en positiv virkning på normal hov-vækst og på heling af skader i hovens hornlag. Mange kraftfoder-, mineral- og vitaminblandinger har tilsat ekstra biotin. ETEXT.MORENUTRIENTS