Fiber

Fiber. Hesten er en græsæder og dens fordøjelsessystem er tilpasset en foderration med meget grovfoder, det vil sige meget græs og urter enten friskt eller som hø eller wrap . Grovfoder er rigt på fiber og hesten gar et stort behov for fiber i rationen for at tarmsystemet skal fungere. Groft sagt kan vi dele hestens fordøjelsessystem ind i to dele. I mave og tyndtarm finder vi enzymer som fordøjer stivelse, sukker, protein og fedt. Længere bag i blindtarm og tyktarm er der mikrober som protozoer, bakterier og gær som nedbryder det tungt fordøjelige fiber til korte fedtsyrer som så kan absorberes og udnyttes til energi. Hos heste som får grovfoderrige rationer vil en væsentlig del af energibehovet dækkes gennem tarmmikrobenes nedbryding af fiber. Mikrobiel fordøjelse af fiber med produktion af korte flygtige fedtsyrer påvirker ikke hestens blodsukker og insulinproduktion. Grovfoder med højt fiberindhold er derfor en vigtig del af hestens foderration

Fiberrige fodertyper kræver meget tygning og betyder derfor at hesten bruger lang tid på at æde. Dette er vigtigt for hestens velvære og trivsel og fører til øget spytproduktion, noget som kan være med til at reducere faren for mavesår. Vi siger at hesten har behov for en vis mængde grovfoder i rationen.

Dette opgives som 1,5 kg hø per 100 kg kropsvægt. Hvis vi bruger wrap må vi korrigere for et højere vandinhold (lavere tørstofindhold, TS). Dette gøres enkelt ud fra formelen:

Hø, kg x 85
------------------------------------- = Wrap, kg
TS indhold, % i Wrap

Eksempel: En hest på 500 kg får 7,5 kg hø pr dag. Hvor meget wrap med TS 60 % må den får for at dette skal svare til tørstofindholdet i 7,5 kg hø?

7,5 kg hø x 85
------------------------------------- = 10,6 kg wrap
60

Fiberindholdet i grovfoder kan variere meget ud fra planteart og botanisk udvikling. Når planterne bliver høstet tidlig er fiberindholdet ikke så højt, men det har høj næringsværdi. Bliver planterne høstet senere er fiberindholdet højere, men en øget mængde lignin gør, at næringsværdien reduceres.

Til forskellige typer heste må vi derfor vurdere hvilke grovfoderkvaliteter som passer bedst. I PC-Horse beregner vi rationens mængde af fiber som træstof(eng: Crude fibre, Sv: växttråd). I almindeligt hø eller wrap finder vi ca 300 gram træstof pr kg tørt materiale (TS). Det vil være noget lavere for tidlig høstet materiale og højere for sent høstet. PC-Horse beregner at hesten skal have mindst 3 gram fiber pr kg kropsvægt daglig, og gerne mere.

Dette svarer til omtrent de grovfodermængder som er nævnt i denne artikel. Der findes flere analysemetoder for fiber og det er vigtig at man ikke vælger f.eks NDF (non-detergent fiber) da dette vil give dobbelt så høje værdier som træstof.