Fiber. Hesten er en græsæder og dens fordøjelsessystem er tilpasset en foderration med meget grovfoder, det vil sige meget græs og urter enten friskt eller som hø eller wrap . Grovfoder er rigt på fiber og hesten gar et stort behov for fiber i rationen for at tarmsystemet skal fungere. Groft sagt kan vi dele hestens fordøjelsessystem ind i to dele. I mave og tyndtarm finder vi enzymer som fordøjer stivelse, sukker, protein og fedt. Længere bag i blindtarm og tyktarm er der mikrober som protozoer, bakterier og gær som nedbryder det tungt fordøjelige fiber til korte fedtsyrer som så kan absorberes og udnyttes til energi. Hos heste som får grovfoderrige rationer vil en væsentlig del af energibehovet dækkes gennem tarmmikrobenes nedbryding af fiber. Mikrobiel fordøjelse af fiber med produktion af korte flygtige fedtsyrer påvirker ikke hestens blodsukker og insulinproduktion. Grovfoder med højt fiberindhold er derfor en vigtig del af hestens foderration
Fiberrige fodertyper kræver meget tygning og betyder derfor at hesten bruger lang tid på at æde. Dette er vigtigt for hestens velvære og trivsel og fører til øget spytproduktion, noget som kan være med til at reducere faren for mavesår. Vi siger at hesten har behov for en vis mængde grovfoder i rationen.
Dette opgives som 1,5 kg hø per 100 kg kropsvægt. Hvis vi bruger wrap må vi korrigere for et højere vandinhold (lavere tørstofindhold, TS). Dette gøres enkelt ud fra formelen:
Eksempel: En hest på 500 kg får 7,5 kg hø pr dag. Hvor meget wrap med TS 60 % må den får for at dette skal svare til tørstofindholdet i 7,5 kg hø?
Fiberindholdet i grovfoder kan variere meget ud fra planteart og botanisk udvikling. Når planterne bliver høstet tidlig er fiberindholdet ikke så højt, men det har høj næringsværdi. Bliver planterne høstet senere er fiberindholdet højere, men en øget mængde lignin gør, at næringsværdien reduceres.
Til forskellige typer heste må vi derfor vurdere hvilke grovfoderkvaliteter som passer bedst. I PC-Horse beregner vi rationens mængde af fiber som træstof(eng: Crude fibre, Sv: växttråd). I almindeligt hø eller wrap finder vi ca 300 gram træstof pr kg tørt materiale (TS). Det vil være noget lavere for tidlig høstet materiale og højere for sent høstet. PC-Horse beregner at hesten skal have mindst 3 gram fiber pr kg kropsvægt daglig, og gerne mere.
Dette svarer til omtrent de grovfodermængder som er nævnt i denne artikel. Der findes flere analysemetoder for fiber og det er vigtig at man ikke vælger f.eks NDF (non-detergent fiber) da dette vil give dobbelt så høje værdier som træstof.
Hvis du har fået advarsel om for meget stivelse i et måltid bør du fordele kraftfoderet anderledes i dagsrationen, eller indføre flere måltider. Du kan også forsøge at erstatte noget af kraftfoderet med grovfoder (Hø, Wrap, betfoder) af god kvalitet. Nedenfor kan du læse mere om stivelse og hvordan denne foderkomponent fordøjes hos hesten. Stivelse i hestens ration. Stivelse er et kulhydrat som findes i planternes frø og rødder, for eksempel i korn og kartofler, og er en energireserve (oplagsnæring) for planterne. Dyr bruger til sammenligning hovedsagelig fedt som energireserve. Stivelse er den mest energirige del af kornet. I rationer til heste kommer stivelsen fra korn og kraftfoderblandinger. Indholdet af stivelse i havre og byg er ca 500 g pr kilo (50% af vægten), og det er noget højere i byg end i havre.
Fordøjelse af stivelse hos hesten.
Vi ønsker at mest mulig af stivelsen skal fordøjes og absorberes i tyndtarmen, eftersom stivelse som ikke bliver fordøjet i tyndtarmen vil passere videre til blindtarmen, hvor stivelsen let giver anledning til ubalanse i mikrobefloraen og kan føre til fald i pH-værdi og reduceret fordøjelse af fiberholdig foder.
Stivelsen varierer noget i struktur mellem kornartene. Stivelsen i havre er lettere fordøjelig end stivelse fra byg og majs. Dette har praktisk betydning for hesten, eftersom hesten kan fordøje mere havrestivelse i tyndtarmen end stivelse fra andre kornarter. Når byg og majs behandles med tryk og varme, som det er almindeligt at gøre ved produktion af kraftfoderblandinger, bliver stivelsen imidlertid lettere fordøjelig og mere lig havrestivelsen, og mere bliver absorberet fra tyndtarmen.
Efter at stivelsen er spaltet af flere enzymer i tyndtarmen absorberes den til blodet som glukose (blodsukker). Et måltid med kraftfoder vil derfor i nogen timer give hesten forhøjet blodsukker. Blodets indhold af glukose reguleres gennem udskillelse af insulin som fremmer lagring af glukosen i form av glykogen i lever og muskler.
Glykogen er et vigtigt energilager for hesten, og mobiliseres hurtigt ved behov, for eksempel ved hård træning og konkurrencer. Hesten er følsom for store variationer i blodsukkeret. Enkelte heste, særlig ponyer, kan have problemer med å regulere blodsukkeret (insulinresistens). Nogen heste kan også reagere med at blive ”lidt varme” dersom blodsukkeret stiger hurtigt (heating). Vi bør derfor have kontrol med hvor meget stivelse den enkelte hest indtager pr måltid. Anbefaling. På grund af sine egenskaber er stivelse både en vigtig energikilde i hestens ration, og en komponent som kan give uheldige reaktioner i organismen. Vi ønsker hverken at for meget stivelse kommer ufordøjet til blindtarmen, eller at stivelsen bliver alt for let fordøjelig, sådan, at der kommer en for hurtig blodsukkerstigning. Det er derfor vigtig at gøre sig bekendt med rationens indhold af stivelse, og sikre en fordøjelse af stivelsen som balancerer med de to nævnte effekter. Det kan vi gøre ved at kontrollere at mængden af stivelse som gives i hvert enkelt måltid er indenfor anbefalet grænse.
Til normale raske heste anbefaler vi, at et enkelt måltid ikke bør indeholde mere stivelse end 1,5 gram pr kg kropsvægt. Det vil sige at en hest som vejer 500 kg ikke bør få mere end ca 750 gram stivelse pr fodring. Eftersom kraftfoderblandinger og korn indeholder 400 - 500 gram stivelse pr kg bør vi derfor ikke give mere end ca.1,5 kg korn eller kraftfoderblanding pr måltid i dette eksempel. Hvis hesten har behov for meget kraftfoder på grund af hård træning eller konkurrence anbefaler vi derfor at øge antal fodringer pr dag, eller ændre fordelingen af kraftfoder mellem fodringer, hvis mængden af stivelse pr måltid bliver for høj. I PC-Horse kan du fordele foderet i hestens ration på flere måltider. Du vil da få en tydelig advarsel hvis mængden af stivelse i et eller flere måltider overskrider de anbefalede grænser.
Til heste som har problemer med reguleringen af blodsukkeret, eller let får ”tying up” symptomer eller nyreslag, forfangenhed , vil det være gunstig at give mindre stivelse pr måltid end det som er anbefalet (1,5 g/kg kropsvægt). Du kan da i stedet give fedt i form af vegetabilsk olie som energitilskud, og dermed reducere mængden af korn eller kraftfoderblanding i rationen, uden at give hesten for lidt energi.
Sukker i foder analyseres efter flere metoder, men den almindeligste kaldes Total-sukker og måler de enkelte sukkerarter som glukose, fruktose og sukrose. I almindeligt hø er sukkerindholdet ca 100 gram pr kg, men variationen kan være betydelig. I wrap vil en del av det oprindelige sukker være brugt op under ensileringen og indholdet er derfor oftest noget lavere end i hø. I korn og kraftfoder er sukkerindholdet lavt hvis ikke kraftfoderet er tilsat melasse. Typisk sukkerindhold i havre og byg er ca 18 - 20 gram pr kg. Sukker mængderne som findes i hø og wrap giver sjældent problemer hos heste. Optagelsen af grovfoder fordeler sig over flere timer af døgnet. Sukkeret absorberes derfor over lang tid i tyndtarmen og fører ikke til store svingninger i blodsukker hos hesten.
Til heste som har problemer med sukkerreguleringen eller er insulinresistente kan det alligevel være en fordel at have grovfoder som er lavt i sukker. Fodertyper som er tilsat melasse vil have et højere indhold af sukker, f.eks melasserede roesnitter (Betfôr). I græs er fruktaner en vigtig oplagsnæring. Fruktanerne er komplekse molekyler (polysakkarider), som hesten mangler enzymer til at fordøje i tyndtarmen, således som den gør med stivelse og enkle sukkerarter.
Fruktan tansporteres derfor gennem tyndtarmen til blindtarmen hvor de nedbrydes af tarmmikroberne. Hvis fruktan mængderne bliver for store kan det på samme måde som for store stivelsesmængder blive ubalanse i mikrobepopulationen og uheldige gæringsforhold i blindtarmen. Dette kan hos nogle heste føre til forfangenhed. Det er derfor vigtigt at hestene vænnes gradvist til græsning, og at tiden på græs reguleres for heste som er særligt følsomme. Mængden af fruktan i græs varierer med græsart og vækstbetingelser.
I kolde perioder vil fruktanindholdet kunne være højere end i varme perioder. På varme solrige sommerdage er dette ikke et problem. På forsommeren og efterår, i perioder med kolde nætter og morgener kan fruktanindholdet i græsset blive særlig højt. Det er derfor god grund til at have ekstra opmærksomhed på hestens reaktioner på græsset i kølige perioder, særlig tidlig og sent i afgræsningssæsonnen . Siden fruktanindholdet i græsset varierer så meget, er det ikke særlig nyttigt at analysere for fruktaner. Der er imidlertid væsentlig forskel på hvor meget fruktan de forskellige græsarter og sorter producerer. Folk som selv dyrker græs kan ved køb af frøblanding lægge vægt på at få græsfrø som har moderat fruktaninnhold.
De mest almindelige fodertyper til hest indeholder lidt fedt. I grovfoder som hø og wrap er fedtindholdet oftest ca 10-15 gram (fordøjelig) fedt pr kg tørt materiale. I byg er indholdet af fedt ca. 20 gram pr kg og i havre cat 50 gram pr kg. Fedt i form af vegetabilsk olie kan være et vigtigt energitilskud i rationen, særlig til heste som har problemer med reguleringen af sukker og derfor må have mindst mulig stivelseholdigt kraftfoder eller sukker i rationen.
Fedt i rationen påvirker i lille grad blodsukkeret og kan derfor bruges til heste som let kan blive forfangne eller har problemer med ”Tying up” symptomer eller nyreslag. Hesten fordøjer fint fedt når det gives i moderate mængder. Hvis vi gir vegetabilsk olie i rationen regner vi med, at det er uproblematisk at give op til 1.0 deciliter olie (0,10 kg) pr 100 kg kropsvægt. Det vil sige at vi til en hest på 500 kg kan give 0,5 liter pr dag. Dette bør deles på mindst to måltider. Hesten er ikke specielt glad for vegetabilsk olie. Vi må derfor blande olien i noget som hesten kan lide godt, f.eks i kraftfoderet.
Fedt er energirigt og vi kan regne at vegetabilsk olie indeholder ca tre gange så meget energi som almindeligt korn og kraftfoderblandinger. Det vil sige at 0,3 kg olie har næsten samme energiværdi som 1 kg kraftfoder.
Vitamin C Vitamin C er en biologisk antioksidant, men har også andre vigtige funktioner i organismen.
Indholdet af vitamin C i foder til heste er ofte ukendt. Heste (i lighed med mange andre dyr) ser ud til at kunne danne vitamin C fra glukose. Vitamin C behovet hos hesten er ikke defineret så godt som de andre vitaminer som er med i PC-Horse. Selv om hesten normalt selv producerer tilstrækkelige mængder vitamin C, er det almindeligt at tilsætte vitaminet i kraftfoder og i mineral- og vitaminblandinger.
Biotin findes i mange foderemner som indgår i almindelige rationer. Eksempler på biotinindhold er: Alfalfa hø (0,2 mg/kg TS), Havre (0,1-0,4 mg/kg TS), Byg (0,13-0,17 mg/kg TS). Biotin er et af de mest almindelige B-vitaminer. Der er endnu ikke fastsat eksakte behov for biotin. PC-Horse angiver derfor bare hvilke mængder som tilføres med foderet, og kan ikke advare om underskud eller overskud af biotin i rationen. Normalt produceres tilstrækkeligt med biotin til at dække hestens behov fra mikroberne i tarmkanalen. Biotin rapporteres at kunne have positiv virkning på normal hov-vækst og på reparation af skader i hovens horn. Man må da give relativt store mængder biotin (10-30 mg/dag) i perioder av 7-9 måneder. Mange kraftfoderblandinger og mineral- og vitaminblandinger har fået tilsat ekstra biotin. Der findes også specialtilskud med særlig højt indhold av biotin på markedet.
Kalium (K) Almindeligt grovfoder (græs, hø, wrap) er rigt på kalium.
Ved almindelige grovfodermængder vil vi derfor meget sjælden se kaliummangel hos heste. Selv om behovet for kalium til hest er kendt, har vi valgt at undlade kaliumbehovene i programmet, fordi grovfodere under praktiske forhold tilfører et stort overskud af kalium. Ved ekstrem fysisk aktivitet (langdistanceridning over flere dage og andre hårde konkurrencer) bliver det anbefalet at bruge elektrolyter- (mineral) blandinger med kalium for at erstatte tabet med sved. Melasse fra sukkerrør er også en god kaliumkilde. I planternes celler finnes kalium (K+) sammen med forskellige organiske anioner (ioner med negativ ladning). Eftersom kalium fra sådanne forbindelser må udskilles med urin og gødning sammen med en anion, almindeligvis bikarbonat (HCO3-), har disse forbindelser en basisk (alkalisk) virkning på urinen. Kaliumindholdet i foderet indgår derfor når PC-Horse beregner Kation-Anion balancen (DCAB) i rationen.
Rationens Kation-Anion balance. Alle dyr behøver tilført en række mineraler i rationen for at kroppen skal fungere. Takket være snart 100 års ernæringsforskning ved vi meget om hvilke mængder hestenhar brug for at få tilført af det enkelte mineral - enten det er natrium (i salt), kalium eller jod. Vi ved for eksempel at det er sjældent hesten mangler kalium, eftersom planter er rige på dette mineral. Natrium, derimod, er det lidt af i forhold til de mængder dyrene behøver. Dette forklarer at vi må give salttilskud, men ikke kaliumtilskud. Eftersom natrium og kalium optræder som positive ioner (Kationer), dvs. at de har elektrisk ladning, følges de altid af negative ioner (Anioner), siden foderet som helhed ikke er elektrisk ladet. Alligevel er det vigtigt at de absolutte mængder af natrium, kalium, klor og svovl, er i balance i forhold til ionerne r hestens stofskifte. Særlig for sportsheste kan det være grund tilat passe på at rationen ikke har en ubalance som kan virke forsurende på stofskiftet. Hos heste som får store kraftfoderrationer kan dette være tilfældet. Rationer som virker forsurende har en negativ værdi for Kation-Anion balancen. Rationer med en positiv kation-anion balanse modvirker således denne forsuring. Derfor har dette område fået større opmærksomhed på det sidste. Gennem sammensætningen af kraftfoderblandingerne kan foderproducenterne regulere Kation-Anion balancen.
Det er komplicerede fysiologiske forhold som ligger bagved virkningerne af foderets kation-anion balance. Vi har nedenfor, for specielt interesserede, forsøgt at forklare noget af dette. Læs videre hvis du er interesseret i at lære mere! Kroppens syre-base balance påvirkes af indholdet af elektrolytter (særlig kalium, natrium, klorid og sulfat) i den mad vi spiser. Hvis der er ubalance mellem indholdet af natrium og kalium, som er positive ioner, og indholdet af klorid og sulfat, som er negativt ladet, kompenserer kroppen ved at udskille Hydrogenioner (syre) eller Hydrogenkarbonationer (base) i urinen. Dette ser vi ved at urinens pH værdi bliver højere eller lavere end blodets pH værdi. Ændringer i urinens pH foregår gennem hele døgnet, og er en central del af kroppens syre-base regulering,
Ved at analysere rationens indhold af de nævnte elektrolytter kan vi beregne effekten af dietten på kroppens syre-base balance.
Balancen (differensen) mellem indholdet af positive og negative ioner kaldes rationens Kation-Anion balance, forkortet DCAB eller CAB. Kation-Anionbalansen er altså ikke et næringsstof, men en differens som beregnes på grundlag af rationens indhold af natrium-, kalium-, klorid- og sulfationer. DCAB kan beregnes for et enkelt foder, og for en hel ration, og angives i milliækvivalenter (mEkv). Hvis DCAB er positiv, har rationen eller foder et overskud af kalium og natrium i forhold til klorid og sulfat. En sådan ration vil give en alkalisk reaktion på urinen, som vi almindeligvis finder det hos hest og andre planteædere. Hvis DCAB er negativ, må dyret erstatte underskuddet af natrium og kalium i diætten med H+, og urinen bliver sur. Kødæderere som hund har almindeligvis en diet med negativ DCAB og følgelig en sur urin.
Sportsheste udsættes for betydelige syrebelastninger ved stærk fysisk aktivitet. Det antages for positivt med rationer som kan bidrage til at modvirke en sådan syrebelastning. Det er derfor nu blevet almindeligt at opgive foderets Kation-Anion balance, og sammensætte kraftfoder til sportsheste på en sådan måde at den totale ration har en DCAB-værdi på +200 til +300 mEkv.
I PC-Horse kan du følge med på DCAB værdien for rationen og for det enkelte foder. Der er ikke entydige råd at finde for optimale DCAB-værdier for rationer i litteraturen, men det er ikke ønskeligt med negative eller stærkt negative DCAB-værdier, som blandt andet fører til tap av Calcium fra skelettet hvis rationen bruges over længere tid.